Handels- og leveringsbetingelser Grapefull

Faktura
Vi udsender primært fakturaer elektronisk, men ønsker du at få sendt en papirfaktura, kan dette også lade sig gøre mod et gebyr.

Der vedlægges altid en følgeseddel på alle ordre, hvor der vil fremgå en oversigt over købet og den er også nødvendig i tilfælde af evt. returnering af varer.

Priser
Alle vores priser er inkl. Moms og i DKK. Vi udbyder både hele kasser, men hvis man vil prøve noget forskelligt, så kan man også vælge enkelt flasker. Ved at udbyde både hele kasser og enkelt flasker differentierer vi os fra den almindelige vin distribution, og udover det tilbyder vi vores kunder særdeles fordelagtige priser.

Ved køb af enkelte vine opnås den samme fordelagtige pris af gode grunde ikke, men vi har forståelse for at det kan være svært af købe en kasse af en vin, som man ikke kender, derfor har vi under ‘’pakketilbud’’, lavet nogle lækre pakker af forskellige slags, som man med fordel kan benytte sig af.

Betaling
På vores side kan der benyttes Visa/Dankort, MasterCard, Visa Electron og VISA kort.

Levering / afhentning
Hos Grapefull Wines leveres alle ordre som udgangspunkt pr. fragtmand, og vi sender hver mandag, onsdag og fredag. Ved ekstra hasteordre kan man kontakte os -og vi vil forsøge at leverer hurtigst muligt.

Som fragtmænd har vi valgt GLS og Post Nord, som er yderst professionelle. Hos Grapefull Wines vedlægger vi ingen skjulte gebyrer eller andre omkostninger, hvilket betyder at I som kunde, kun betaler for den faktiske pris som fragten koster. Og i nogle tilfælde til færre penge, end fragtens pris. Ligeledes når du handler for over 2500 kr. på vores side, får du gratis fragt i hele landet.

Har du ikke mulighed for at være hjemme ved leveringen, kan du under “yderligere bemærkninger” bede fragtmanden om at stille varerne et bestemt sted (f.eks. garagen). Dette er dog på eget ansvar.

Bor du i en etageejendom leveres varen til husets hoveddør. Hvis leveringen skal ske til din etage, skal du under “yderligere bemærkninger” skrive, “Vinen skal fragtes op til min dør”.

Retur og ombytning
Hos Grapefull Wines bestræber vi os på at yde det bedst mulige service og gøre en handel hos os til en god oplevelse. Selvom drikkevarer ifølge Forbrugeraftaleloven ikke er omfattet af returret, tilbyder vi 7 dages ombytningsret fra det tidspunkt vinen er modtaget. Ombytningsretten omfatter både, at du kan få pengene tilbage eller bytte varen til en anden varer inden for samme prisklasse.

Vi hæfter dog ikke for leveringsomkostningerne, og en returnering af en vare skal aftales på forhånd med en af vore medarbejdere. En kopi af fakturaren skal medsendes.

Alle vore produkter på tilbud kan ikke tages retur eller byttes.

Den eventuelle returneret vin skal være i samme stand, som ved leveringen. Er der nogen som helst tegn på brug, accepterer vi ikke returneringen.

Reklamation og varereturnering
I henhold til købeloven, yder Grapefull Wines 2 års reklamationsret. Reklamationen følger dog varens naturlige holdbarhed og reklamationsretten dækker ikke skader, slitage eller fejl, som er opstået ved direkte eller inddirekte forkert betjening, dårlige vedligeholdelse, vold eller lignende.

Hvis der er fejl og mangler skal reklamationen oplyses til Grapefull Wines indenfor rimelig tid. Grapefull Wine afholder alle rimelige returneringsomkostninger i forbindelse med reklamationssager.

Ved varereturnering modtager vi ikke pakker sendt pr. efterkrav. En returnering kan ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt på firmaadressen. Vi ser gerne at nødvendige informationer følger med i pakken, herunder, konto- og registreringsnummer for bankkonto og en kopi af ordrebekræftelse.

Ved fejl og mangler, udeblevne leverancer eller varereturnering, bedes du benytte følge oplysninger:

Grapefull Wines
Email: Grapefullwines@gmail.com
Cvr: 34984867

Refusion
I tilfælde af at der skal ske en hel eller delvis refusion af købesummen, sker det som udgangspunkt ved tilbageførsel til det betalingskort, som er brugt i forbindelse med bestillingen. Hvis betalingen er sket via netbank er Grapefull Wines nødsaget til at bede om konto- og registreringsnummer for din bankkonto, for at kunne tilbageføre refusion til dig.

Disse oplysninger kan uden risiko oplyses pr. email eller i form af andre korrespondanceformer, da de ikke er følsomme og ikke ville komme til kundskab for andre end Grapefull Wines fortrolige medarbejder, som har tavshedspligt omkring disse sager.

Sikkerhed
Hos Grapefull Wines ønsker vi, at vores kunder skal føle sig trygge ved at handle på vores hjemmeside. Vi har derfor indgået en aftale med den danske betalingsformidler Yourpay. En løsning som sikre et yderst brugervenlig system og en tryg handel for vores kunder.

Privatlivspolitik
Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart, med mindre du selv udtrykkeligt giver tilsagn hertil, og vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved registrering, køb eller deltagelse i en undersøgelse m.v. Her indsamles oplysninger om navn, adresse, postnummer, e-mail, køn, alder, interesser, holdninger og kendskab til forskellige emner.
Personoplysninger bruges til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af websitet. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vore produkter, tjenester og teknologier, samt visning af indhold og reklamer, der er tilpasset dine interesser og hobbyer.
Kontakt vedr. personoplysninger
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos grapefull.dk, skal du rette henvendelse på kontakt@grapefull.dk eller telefon 30580058. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Beskyttelse af personoplysninger
Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes. Personoplysninger gemmes højst i 12 måneder efter brug.
Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgeligt datoen for “sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores websites.
I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.